Igen i år slår antal ansøgere af julehjælp rekord. En af ansøgerne er den 38-årige pædagogstuderende Helle Egede Bukdahl, som har søgt julehjælp til sig selv og sin 15-årige søn. En presset økonomi truer julefreden hos Helle og andre udsatte familier i hele landet.

Helle Egede Bukdahl (th.) med sin mor Joan Egede Bukdahl (tv.) Foto: Bolette Nilsson

Af: Bolette Nilsson

De grå tennissokker på hendes fødder er smuttet ned i et par behagelige tøfler. Helle Egede Bukdahl sidder med albuerne på knæerne i en mørk sofa i Holsted. Hun virker afslappet. Fattet.

Men Helle har det ikke behageligt. 

Hun er bekymret.

Hun smiler, mens hun snakker, men det tabte håb skinner i hendes øjne. 

For ligesom titusindvis af andre danske familier, har Helle søgt om julehjælp i år. 

Men hun har fået afslag. 

Nu sidder hun så her. På sin mors sofa iført en sort hættetrøje, et par blå cowboybukser og de grå tennissokker i tøflerne. 

”Det var lidt ligesom at få en spand koldt vand i hovedet,” forklarer Helle, om den følelse hun sad med, da nyheden om afslaget kom. 

Så nu er tilbudsaviserne og billige strømpriser hendes håb for en god jul. 

Hun viser stolt frem, hvor man finder de bedste og billigste tilbud. Røde, gule og grønne farver lyser telefonen op. 

3,65 kr. for en bag-selv leverpostej.

9,95 kr. for en ovnklar flæskesteg.

10 kr. for en pose æbleskiver.

69 kr. for en flaske snaps.

119 kr. for en juleand.

Juletilbuddene står i kø. Men Helle står ikke i køen til julehjælp i år. 

Der er ellers nok tilbud at vælge mellem. Bare ikke nok penge at købe for. Lommeregneren på telefonen er derfor blevet Helles bedste ven, når hun handler. 

3,65 + 9,95 + 10 + 69 + 119 = 211,6 kr.

Lommeregneren fortæller hele tiden, hvor mange penge hun har brugt. For hun vil ikke stå ved kassen og ikke være i stand til at betale. Og hvis hun en sjælden gang imellem vil forkæle sin 15-årige søn Victor med lidt slik, så falder de hjerteskærende ord.

”Mor, er du sikker på, at vi har råd?”

Helle viser, hvordan hun holder øje med tilbudsaviser og strømpriser på sin telefon hver dag, for at leve så billigt som muligt. Foto: Bolette Nilsson

Triste rekorder

Helle er langt fra den eneste, der ikke har råd til julen i år. Stribevis af hjælpeorganisationer, som Mødrehjælpen, Frelsens Hær, Røde Kors og Dansk Folkehjælp melder om rekorder i antallet af ansøgere. Flere af dem har fået over 20.000 ansøgninger. 

Generalsekretæren for Dansk Folkehjælp, Mirka Mozer, ser det stigende antal ansøgere til julehjælp, som en realitet af fattigdomsproblematikken i Danmark, snarere end et decideret juleproblem. 

”Økonomien er presset i de danske familier,” fortæller hun. 

Men det bliver tydeligt omkring jul. For julen varer længe, koster mange penge.

Alene hos Dansk Folkehjælp har man modtaget 21.544 ansøgninger i år, hvor Helle Egede Bukdahls er én af dem. Det er 2.500 flere end sidste år og 28% flere end i 2021.  

Mirka Mozer peger på, at stigmatiseringen omkring julehjælp er blevet mindre, og at det kan være grunden til, at flere familier tør søge julehjælp i år. Men der er stadig et stort tabu forbundet med den økonomiske håndsrækning. 

Et mistet arbejde, sygdom, depression. 

Grundene til, at man har en udfordret økonomi, og har brug for julehjælp, kan være mange, men ”det kan ske for os alle,” siger Mirka Mozer. 

En skraldet jul

Lige præcis en depression har tidligere ramt Helle. Hun måtte tage en pause fra pædagoguddannelsen, og komme tilbage til en hverdag, der hang dårligt økonomisk sammen. 

For hos Helle er det ikke kun til jul, at der skal vendes kroner for at få økonomien til at hænge sammen. Det kan nemlig være svært som eneforsørger på SU med en 15-årig søn. Specielt når man, som Victor, er pinligt bevidst om, at ens mor ikke har de samme midler som klassekammeraterne. 

I skraldespandene bag det lokale supermarked, kan man nemlig finde Helle i de kolde vinternætter. For her ligger der mad. Dyr mad, som Helle normalt ikke har råd til. Og hun udnytter derfor butikkernes korte salgsdatoer for mad, og specielt kød. 

Helle er selv tidligere medarbejder i butikken, og hun kender derfor systemet indefra. Ved hvornår man smider kødet ud, og hvornår det passende kan komme ned i Helles fryser derhjemme. 

Men når hun tager afsted for at skralde, er hun opmærksom.

Opmærksom på, hvem der kigger. For det har hun lovet sin søn. 

”Mor, pas på der ikke er nogen, jeg kender.”  

For sønnen er der nemlig forbundet en stor skam med at have en mor uden de store midler. 

Det samme gælder, når der skal handles tøj. Når man er 15 år, vil man gerne have nyt mærkevaretøj og ikke det fra genbrugen. Også her skal Helle sørge for, at hun ikke bliver opdaget af sønnens klassekammerater, når hun handler.  

Så hun kigger sig godt for, når hun går mellem rækkerne af tøj.  

”Han skal helst ikke vide, at det kommer fra genbrug af. Det har han det flovt over.” 

Lige nu løber Victor rundt i en jakke fra Jack & Jones. 

Den har hans bedstemor, Joan Egede Bukdahl, købt for 30 kr. i genbrugen. Men fordi det er en mærkevarejakke, så vil han gerne gå i den. Og derfor går de fleste af Helles børnepenge netop til sønnens klædeskab og julegaver. 

Han skal ikke mærke forskel.

Hårde prioriteringer 

Lige præcis vintertøjet kan være et problem for de økonomisk udsatte familier. 

Seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, Rune Vammen Lesner udtaler.

“Det er fundamentale mangler, de her familier står og skal prioritere imellem”

Seniorforsker hos VIVE, Rune Vammen Lesner. Foto: VIVE

En vinter i Danmark er nemlig forbundet med højere udgifter. Der skal købes varmt tøj, varmeforbruget stiger, og så er det jul. En højtid som er forbundet med ekstra mange udgifter. Der skal købes julegaver, juletræ og julemad. 

De høje udgifter anerkender man også fra Christiansborg, der har sendt 10 mio. kr. ekstra afsted til julehjælp i år, så den samlede donation ender på i alt 15 mio. kr. 

Hvordan pengene fra regeringen ender hos ansøgerne af julehjælp, kan du se i nedenstående video.

Men det er ikke gudsbenovet julegave, de udsatte familier har fået fra regeringen i år. 

Regeringens landede nemlig en aftale i oktober, om et nyt kontanthjælpssystem, som gør, at de ca. 300 mio. kr. ekstra, der har været afsat til udsatte familier i de seneste år, udebliver til næste år, indtil det nye kontanthjælpssystem træder i kraft i 2025. 

De familier, som har fået ekstra bevillinger fra ‘det midlertidige børnetillæg’, og som i år hedder ‘inflationshjælp’, ser derfor ind i et 2024 med endnu færre penge på lommen. 

“Der vil være nogle ret hårde prioriteringer, man skal tage i hverdagen, for at få det hele til at hænge sammen,” udtaler Rune Vammen Lesner om de udfordringer, som de udsatte familier skal forholde sig til næste år.  

“De ser jo ind i en situation, hvor vi stadigvæk har et højere prisniveau for basale ydelser, end der var før inflationen.” 

Den hårdt pressede økonomiske situation gør, at familierne må tænke mere kreativt. 

“Det vil være endnu mere presset økonomisk næste år, så der vil være en hel del forskellige afsavn, altså konkrete mangler, som de her familier vil undvære.”

Bliver det mon jul i år?

Èn af de ting Helle Egede Bukdahl må undvære i år, er julegaverne. 

“Jeg har ladet være med at fortælle, hvad jeg ønsker mig i år”

Det er nemlig ikke kun hende selv, som sidder hårdt i det økonomisk. Både moren, Joan, og hendes bror Tonny, kæmper alle med at få de økonomiske ender til at mødes. Derfor har hun valgt at holde sine juleønsker for sig selv i år. 

Det vigtigste for hende er, at Victor får en god jul. 

Hun har derfor også valgt, ikke at fortælle Victor, at de ikke modtager julehjælp i år. 

“Det er ikke noget, han skal spekulere på.” 

Det første Helle tænkte på, da hun fik beskeden om, at de ikke ville modtage julehjælp i år, var den julemedister, som lå i fryseren.

“Vi skal nok få noget at spise juleaften, men det bliver nok ikke helt det samme, som hvis jeg havde fået julehjælp.”

Bedstemor Joan, som familien skal holde jul med i år, har heldigvis allerede købt juleanden.

Men der er stadig ting som Helle kommer til at savne ved julebordet i år. Hun nævner selv juleslikket og flæsken.

“Jeg er sikker på, at den (juleaften, red.) skal nok blive hyggelig alligevel. Men altså, det vil nok blive lidt anderledes, altså blive lidt tam.”

Men heldigvis er julen ikke kun gavernes fest, men også hjerternes. Familien fra Holsted har stadig hinanden. Og håbet lever heldigvis hos Helle endnu. 

Opdatering: Helle har kort før udgivelse af denne artikel fået besked om, at hun kan hente en julekurv fra Røde Kors d. 22/12.